karakterbogen: Eriksen viste gode takter i United nederlag

Christian Eriksen viste gode takter i Manchester Uniteds sæsonpremiere, som endte i nederlag til Brighton.

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 5

Spanieren gav en uheldig returbold, som endte i, at Brighton scorede til 0-2. Kunne ikke gøre meget ved det første mål.

Diogo Dalot – 4

Dalot så usikker ud i første halvleg. Blev bedre i anden halvleg og var med til at sikre United deres reducering til 1-2.

Harry Maguire  6

Kunne have placeret sig bedre ved 0-1 målet. Spillede dog ellers en fin kamp og var god til at føre bolden frem.

Lisandro Martinez – 5

Martinez startede godt i sin Premier League debutkamp. Han gik dog ned i niveau senere hen og fik et dumt gult kort, efter en dårlig dribling.

Luke Shaw (ud ’90) – 4

Så ikke godt ud gennem hele kampen og havde svært ved at følge med.

Scott McTominay (ud ’78) – 3

Muligvis hans dårligste kamp for United. Dog flere forkerte valg og kostede en omstilling, som førte til mål.

Fred (ud ’53) – 4

Havde det svært mod Brightons intense presspil og positionerede sig dårligt.

Bruno Fernandes (ud ’90) – 4

Han brændte først en kæmpe chance i starten af kampen. Lavede også flere dårlige indlæg og afleveringer. Tog det hjørnespark, som ledte til Uniteds reducering.

Christian Eriksen – 6 (Kampens spiller)

Trods nederlaget, viste danskeren gode takter i hans Premier League debutkamp for United. Lavede gode indlæg, som kunne have ført til mål. Bedste spiller på banen.

Jadon Sancho (ud ’90) – 4

Spillede en dårlig kamp, hvor han nærmest ikke var involveret i spillet. Havde bolden mere i anden halvleg, men fik ikke noget ud af det.

Marcus Rashford – 4

Lavede flere gode løb, men fik ikke noget ud af det. Manglede kreativitet i sit spil.

Udskiftninger:

Cristiano Ronaldo (ind ’53) – 5

Der kom mere gang i offensiven, efter Ronaldo kom på banen. Tilførte god energi til holdet.

Donny Van De Beek (ind ’78) – 5

Kom sent ind. Spillede fint på midtbanen.

Anthony Elanga (ind ’90)

Kom sent ind, uden for bedømmelse.

Alejandro Garnacho (ind ’90)

Kom sent ind, uden for bedømmelse.

Tyrell Malacia (ind ’90)

Kom sent ind, uden for bedømmelse.

Forrige artikel

United får mareridtsstart i sæsonpremiere

Næste artikel

Ten Hag: Jeg er ikke tilfreds - slet ikke

ANNONCE