Karakterbogen: Kaptajn Bruno viser vejen i comeback

Flere spillere fejlede i forsvaret, men formåede at gøre op for det i offensiven

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

André Onana – 5

Ser uheldig ud ved det første mål, men får heller ikke meget hjælp fra forsvaret ved de to mål.

Aaron Wan-Bissaka – 6

Ser dårlig ud ved målene. Han spiller sig op i løbet af kampen og ender med en godkendt præstation.

Raphaël Varane (ud 45′) – 6

Han har ingen skyld i de to mål og har fint styr på forsvaret. Skiftet ud i halvlegen, selvom han var stærk i forsvaret. Må være på grund af en skade.

Lisandro Martínez – 5

Så ikke skarp ud ved det andet mål. Blev bedre som kampen skred frem, men ikke hans bedste kamp.

Diogo Dalot – 5

Har været ret usynlig, især i første halvleg. Er han virkelig det bedste alternativ på venstreback?

Casemiro – 5

Han skulle simpelthen have scoret, da han stod helt fri en meter fra et åbent mål. Han virker sløv og langsom i forsvaret. Tager revanche i anden halvleg efter igen at være blevet spillet fri foran målet, men det tager ikke noget væk fra hans generelle spil.

Christian Eriksen – 6

Scorede efter et godt løb ind i boksen. Midtbanen så bedre ud med han end med Mount.

Antony (ud 84′) – 6

Spiller godkendt, men der mangler noget slutprodukt. Han har et par fine forsøg og skaber også nogle gode chancer. Noget bedre end de sidste par kampe.

Bruno Fernandes – 7 (Kampens spiller)

Stærk styrmand i opspillet og har et par fine skud på kassen. Giver sine medspillere muligheder for at score. Krydrer en flot indsats med et mål på straffespark.

Marcus Rashford – 6

Kan godt være, at han ikke er forsvarsspiller, men det ser sløset ud ved det første mål. Omvendt er det også skønt at se den mere klassiske Rashford ved hans assist. Fremtvinger også et straffespark.

Anthony Martial (ud ’60) – 5

Hans største bidrag er at få Rashford tilbage på kanten, men han ligner ikke en mand med mål i støvlerne.

Udskiftninger:

Victor Lindelöf (ind ’45) – 6

Havde ikke rigtig noget at lave defensivt, men var der, når der var brug for ham.

Jadon Sancho (ind ’60) – 5

Kom ind som falsk 9’er men blev aldrig rigtig en del af spillet.  Man må glæde sig til Højlund er fit.

Scott McTominay (ind ’84) – UB

 

5 kommentarer
  1. Awb er helt klart min Mom, Bruno trænger til at blive sat på plads, det anførerbind har steget ham fuldstændig til hovedet, han trænger til at tage et skridt tilbage, hvorfor?? Skal han blive ved med at tage samtlige frispark?? Han ikke scoret i snart 2 sæsoner, ETH du bliver simpelthen nødtil at sætte ham på plads meget snart..😉

    Husk fodbold er en holdsport, det er vigtigt at Harmonien på holdet er på plads, det giver bedre spil og mange flere sejre..🤗😉

  2. De fleste karakterer er min.1 karakter for høj på nær et par stykker i min optik i dag…

    Onana bør få 6 for den klasse redning han disker op med undervejs…

    Wan Bissaka kan aldrig blive MOM når han to gange inden for 4 minutter ikke kan vinde en hovedstøds duel eller i det mindste presse modstanderen hårdt som er hans opgave og det resultere i to scoringer imod os, no way José…

    Det trækker bare ned, medgiver han spiller sig op, men ikke til et 6 tal og slet ikke MOM

    Hvordan Martial kan få et 5 tal er mig en gåde, max 1….blind passager indtil udskiftningen.

    Dalot var også pivringe, dumme frispark og står og snoksover ved frisparkskombinationen lige uden for feltet….er ikke god nok på venstrebacken og forstår ikke at ETH ikke spiller Fenandez istedet..

    ETH skal lIge have fat i min MOM Bruno…anføren skal føre an, det gjorde han idag med mål, men også med attitude og kropssprog skal han gå forrest og det glemmer han nogle gange, og så må hans frisparkskvote snart være opbrugt når Eriksen er på banen, dog forsøgte han en indøvet kombination på et frispark der burde være sparket direkte på mål men Dalot var desværre faldet søvn…alligevel en fejl.

  3. Er helt enig med MR omkring Bruno, ETH bør sætte ham på plads, og nu lige pludselig er det ham som tager alle dødbolde, hvor Eriksen gjorde det sidste år, og nu bare fordi man er blevet anfører= en tur på bænken vil nok hjælpe.
    Forsvarsspil af ringeste karakter, ikke engang traditionel opdækning kunne de finde ud af= jeg tror ikke den hollænderETH kan løfte det hold til mere end højst en 5 plads, der er for mange som ikke brænder for den røde bluse.👍

  4. Jeg er glad for Bruno er på vores hold og anfører – En spiller som går forrest, og hader at tabe. Måske for meget attitude engang imellem? -Tjah…. hellere vise noget, end bare gå rundt som en Zombie, og ikke bidrage med noget som helst.
    Bruno får høje karakterer stort set alle steder, hvorfor?
    Fordi han går forrest, løber dobbelt så meget som de andre, og fordi han giver sig fuldt ud for holdet.

    Attitudeproblemer? tværtimod!
    En spiller som ikke deltager i spillet, som ikke yder noget for holdet, og bare går rundt på banen, og har en attitude; Jeg gider sgu (heller) ikke i dag, det er et problem!

    Desuden var det Brunos 12. kampe, siden han debuterede, hvor han både scorede og lavede assist (bevares den ene på straffe, men det kunne Haaland jo ikke i dag), og ingen anden har præsteret dét, siden Bruno debuterede for MU – Det er stærkt!

    Bruno er også den første af alle i PL, til først at nå 10+ kreerede chancer i sæsonen – Det er stærk!
    Tænk hvor mange assist han får, når Martial forsvinder (altså ud af banen, han er allerede en usynlig mand på banen), og Højlund kommer på banen, og sparker alt Brunos gode forarbejdet i kassen! – Bliver stærkt!

    Bruno har nu også assisteret flere gange end legenden Roy Keane – Det er stærkt!

    Så Havde Bruno sørme også lige 101 boldberøringer i kampen, 24 afleveringer på den sidste tredjedel af banen, og skabte to store chancer – Det er stærkt!

    Et stille gæt (uden at have data i hånden) er, at Bruno løb 4 gange så langt som Martial!, men det er vi jo vant til, fordi Bruno altid løber røven ud af bukserne – Det er stærkt vanedannende at se på og et hold bliver sgu afhængig af at have sådan en anfører!
    Jeg er s…… glad for at Bruno sjældent er skadet, og ikke siger, når tingene ikke går klubbens vej; nu gider jeg fandme ikke spille for United mere! – Tak Bruno!

  5. OH

    Tror bestemt langt de fleste United fan er begejstret for Bruno og hans store indsats og indflydelse på og for holdet, jeg er, men savner bare lidt mere positivt kropssprog nogle gange, kan godt blive en smule irriteret på hans negative attitude ind i mellem…han er nu Club Captain og bør i min optik lægge den negative adfærd helt på hylden nu, skæld ud er en ting men opgivende kropssprog er ikke godt.

    Og så skal han lade Eriksen sparke de frispark og dødbolde der ligger godt til Eriksen, når han er på banen selvfølgelig…nok eneste parameter Eriksen er stærkere end Bruno.

    Det er også fint med optimisme, men jeg ser så store alarm signaler pt at det må være bekymrende for ETH, husk på at vi skal spille Champions League i denne sæson og så er modstanderne en noget anden kaliber end Wolves og Forest….og ja Tottenham.

    Men kampen mod Arsenal på Emirates Søndag vil vise hvor vi står lige nu, det bliver et svært opgør og her har vi på ingen måde råd til ikke at være klar når fløjten lyder, ej heller de samme store individuelle fejl, så får vi klø…rigtig klø.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Fanprotester på Old Trafford efter slutfløjt

Næste artikel

Bruno Fernandes: Holdet viste stor gejst

ANNONCE