Karakterbogen: Middelmådighedens aften

Aftenens karakterbog er klar, efter Manchester United valgte at dele med bundroppen Tottenham, selvom de røde djævle var i overtal i godt 20 minutter.

Manchester United agtede ikke at tage sæsonens anden Premier League-sejr, da bundproppen Spurs gæstede Old Trafford.

Gæsterne havde United nede i sækken i store dele af kampen, men efter et Mbeumo-mål, lignede det, at United kunne vinde.

Det kunne de ikke, da Lisandro Martínez ikke kunne stoppe Dominic Solanke, selvom Spurs spillede med ti mand.

Nu er aftenens karakterbog klar, og den hylder middelmådigheden.

Ferguson vil være i live, når det nye Old Trafford åbner

På OldTrafford.dk giver vi karakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

Man skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

Senne Lammens – 5

Starter kampen med at give Tottenham bolden lige foran mål. Han reddede dog selv skuddet fra Solanke, men i disse tider, skal man ikke tage sådanne chancer i starten af en kamp.

Fandt fodfæste derefter, men kommer aldrig rigtig i aktion. I hvert fald ikke i en sådan aktion, der sender ham til tops – eller til bunds.

Leny Yoro – 6 (Ud 59′)

Gode defensive aktioner. Franskmanden, der fik lov til at spille under Zidane i pausen, er ikke naturligt højre back, men gjorde ganske god figur. Det var naturligvis mest i det defensive, han viste sig frem, men kom mere med frem i løbet af kampen.

Harry Maguire – 4

Mistimede indgreb og en enorm sløv boldomgang. Især i pasningsspillet, hvor han ingenlunde kunne ramme en rød fremad banen.

Det var som om, at hver gang Maguire havde bolden, så blev det farligt. Farligt i Uniteds eget felt.

Lisandro Martínez – 4

I virkeligheden en bundsolid præstation af argentineren. Kom først på mange af Tottenhams indlæg – også mange af de farlige.

Han var væsentligt mere sikker på kuglen end sin makker til højre. Også i sine indgreb, selvom han næsten altid går en smule over stregen i et par af dem.

Han ender så med at være den lille, den meget lille i kampen mod Solanke. Det går ikke, især når det koster et mål og en sejr. Så kan man sagtens være den bedste af de to midterforsvarer på dagen. Ultimativt handler det om at være kynisk i de afgørende aktioner. Det var Lisandro Martínez ikke.

Luke Shaw – 5 (Ud 90′)

Var overmatchet af den – altid – udfordrende Kudus. Normalt plejer Shaws spilforstålse at redde det for ham, men det gjorde det ikke i dag.

Det blev langt bedre i anden halvleg, hvor han kom mere med frem og viste en selvsikkerhed i det offensive, som hjalp United til at tage fat i kampen.

Han fremtvinger også et rødt kort. Det var som to årstider i dag for Shaw.

Sen udligning kostede United sejren efter dramatisk afslutning

Youri Tielemans – 4 (Ud 59′)

Belgieren var langsom og sløset på bolden, mens den generelle kritik af hans manglende fysik og løbepensum står til trone. Han lignede i hvert fald ikke én, der har spillet mod Frankrig og Italien i pausen. Nærmere én, der har spillet afskedskampe mod eksempelvis Benin.

Han fik afværget en farlig situation i slutningen af første halvleg. Hans bedste aktion.

Han nåede lige at spille et par gode bolde i anden halvleg, men det var som om, at spillet gik i stå, når han modtog bolden. Det gik alt for langsomt i dag.

Kobbie Mainoo – 6

Fyldte ikke noget på midten. I hvert fald ikke, som man kender ham. Han kan sagtens finde på at sætte sig igennem fysik, sætte to-tre mand i et langt løb eller lave en gudsbenået aflevering, der splitter kæderne. Det så man ingenlunde fra ham.

Ligesom resten af United, blev Mainoo en anelse bedre i anden halvleg. Han fyldte mere og fik mere gang i benene.

Amad – 5 (Ud 59′)

Fed spillyst fra ivorianeren. Det må også have været irriterende at skulle sidde ude så længe, når man nu var fit for fight op til sæsonstart.

Han kom med i nogle gode kombinationer, men skarpheden i de afgørende momenter mangler.

I anden halvleg faldt han fuldstændig ud af opgøret, og det var i og for sig ganske rigtigt set af Carrick, at Amad ikke skulle spille længere.

Bruno Fernandes – 5

Hvis Bruno ikke er i hopla spilmæssigt, så er United dårlige. Det er de måske endda også, når han er. Her kunne man ønske, at portugiseren tog teten på en anden måde. I stedet leverede han flere gange et alibipres. Han stikker lige snuden ind, men hverken dækker eller presser reelt en Spurs-spiller.

Det blev bedre i anden halvleg, hvor han fandt nogle bedre rum og kom mere på bolden.

I sidste ende, ender han med at spille en ganske anonym rolle i kampen.

Sesko ude på ubestemt tid: United overvejer operation

Matheus Cunha – 5 (Ud 90′)

Virkede motiveret til at yde en indsats, men de helt store offensive indspark – som trods alt er Cunhas job – udeblev. Han arbejder hårdt, også defensivt. Det er da også det mindste, man kan forvente, når der ikke kommer noget offensivt.

Han kom mere med i spillet i anden halvleg, som ultimativt udmøntede sig i en assist.

Til sidst i kampen, ender han så igen med primært at arbejde defensivt, og det er bare ikke hans spidskompetence. Der faldt han igennem – hvor han i første halvleg så bedre ud defensivt.

Bryan Mbeumo – 7 (Kampens spiller)

Det passer ham umiddelbart bedre at spille i midten, hvor han kommer mere med i spillet. Det var langt fra en enestående præstation, men han kom mere med og virkede mere fri i den centrale rolle, hvor han kan vælge flere retninger til de løb, han elsker.

Han scorede et flot og ikke mindst vigtigt mål. Selvom han ikke altid spiller helt eminent, så er han klar, når chancen byder sig. Det er præcist det, han skal.

Indskiftere og træner

Joshua Zirkzee – 6 

Det er ikke mange gange, man har set Zirkzee komme ind for United og faktisk give liv. Det er en tendens, at han kommer ind og leverer lidt småspil med bolden, men altid mister den til en modspiller eller giver den væk på en anden facon. Det gjorde han ikke i dag. Tværtimod.

Han var kvik og tog gode beslutninger de fleste af gangene. Det kan da være, at Xavi skal tage ham noget mere med på landsholdet, hvis det er sådan han præsterer efter en landsholdsamling.

Og så siger det ret meget om Zirkzee, at man roses så meget, men alligevel får seks-tallet.

Diogo Dalot – 4

Der kom ikke rigtig noget. Hverken totalt dårligt eller afsindigt ringe. Til gengæld står man med følelsen af, at Leny Yoro ikke nødvendigvis er en nedgradering, selvom han ikke er naturlig back. Det siger meget.

Carlos Baleba – 7

Balebas debut var lidt ligesom at komme ud fra en glohed sauna. Man har svedt og svedt – pludselig kan man trække vejret igen.

Han viste prøver på sine fysiske kompetencer – som United har haft brug for. Et flot indhop og en fin debut, når man tænker på, at han har været skadet siden ankomst.

Michael Carrick – 3

United var ingen steder i første halvleg. Når et hold starter dårligt, så peger det ofte på manageren. Så har han ikke gjort det godt nok i at gøre spillerne klar. Enten taktisk eller mentalt.

Når man kommer længere ind i en halvleg, så er det klart det taktiske aspekt, som han skal bedømmes for. United sejlede rundt i første halvleg – og der kom intet fra sidelinjen. Præcis samme taktiske system, ingen ændringer i positioner eller noget. Det er for lavt.

Det blev bedre i anden halvleg, men spørgsmålet er, om det er Carricks fortjeneste eller Spurs, der tabte pusten en smule.

Han så rigtigt med Mbeumo på toppen fra start frem for Cunha. Mbeumo fungerer bedre deroppe, og Cunha kan bedst lide at spille med undgangspunkt i venstre side.

Marcus Rashford (Ind 90′) – UB 

Ayden Heaven (Ind 90′) – UB

Skriv et svar
Forrige artikel

Sen udligning kostede United sejren efter dramatisk afslutning

ANNONCE