(Photo by Alex Livesey/Getty Images)
Karakterbogen: United leverede kriger-sejr med vilje på en våd aften i Manchester
Manchester United viste kampgejst og mental styrke i en turbulent kamp med røde kort på begge sider. En præstation, der stod i skarp kontrast til sidst; her får spillerne karaktererne efter kampen mod Chelsea. En rigtig god første halvleg, hvor United virkelig sad på kampen, også inden det røde kort til Sanchez.
Læs karakterbogen herunder.
På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999
Man skal have spillet 20 minutter for at få en karakter.
Altay Bayindir – 4
Målmanden med den absolut ringeste statistik i PL ift. redningsprocent set over det sidste år. Jeg følte mig virkelig usikker med Onana på mål, men det er ikke en brøkdel bedre med Bayindir. Laver én god aktion hvor han bokser bolden væk på et hjørnespark, men er omvendt også ved at koste et par gange. Jeg vil meget gerne have vores nyindkøbte målmand i spil, hvis han ikke er klar, så tager jeg gerne Heaton.
Nous Mazaroui (Ud 62) – 6
Mr. consistent? Synes aldrig han brænder banen helt af, men han er heller aldrig helt forfærdelig. Han er tryg med bolden, løber meget og ser ud til at have et godt samspil med Mbeumo i højre side. I min optik bør Mazaroui og Amad blive valgt på højre WB før Dalot.
Harry Maguire (Ud 62) – 5
Godkendt spil med bolden og selvom han nok set over hele kampen vinder størstedelen af sine dueller defensivt, så har han ikke held med det på vores offensive dødbolde. Kunne godt have fået en højere karakter, men da vores defensiv ikke var særlig testet i første halvleg, så var der ikke meget at give ham plus point for.
Matthijs de Ligt – 8
Han stemplede igennem, dækkede store dele af banen, var meget bevægelig i første halvleg rent offensivt og holdt holdet samlet, især da presset fra Chelsea nåede sit højdepunkt. Hans præstation var afgørende for at sikre de tre point. Han er min “player-of-the-season” indtil videre, synes han ligner den de Ligt vi så i Ajax. Bør være første valg på holdkortet i forsvaret, hver gang. Var tæt på at give ham MOTM, men synes den skulle gå til vores jubilar.
Luke Shaw – 7
Efter en rigtig svær kamp for Luke Shaw imod Manchester City, så skal han have ros for hans assist til 2-0 målet, hvor han med høj aggressivitet og vilje hopper over en flok Chelsea spillere, og header den ned for næsen af Casemiro. Derudover tager han mange gode defensive løb i kampen, og pryder United rent offensivt når vi er på bolden.
Patrick Dorgu – 8
Kæmper tappert som sædvanligt, og har efter nogens mening, måske en af hans bedste kamp. Han fortjener enten et meget stort 7-tal eller et lille 8-tal. Jeg tager de rød/hvide briller på og giver ham et 8-tal. Et kæmpe løbearbejde som altid, én flot assist og så ligner det at han har fået lidt mere selvtillid. Han mangler dog stadig kvalitet i hans indlæg, og noget overblik rent defensivt. En ting jeg ikke kan undgå at elske ved ham, er hans enorme fightervilje og at han ligner en der bare gerne vil spille fodbold uden alt for meget drama.
Casemiro (Ud 80) – 3
Spiller en fin kamp i starten af første halvleg. Får dog et dumt første gule kort, og så ved vi jo alle at det kan gå galt. Står så også helt rigtig placeret ved 2. mål og header den sikkert ind. Det andet gule kort er dog så vanvittig dumt, at han havde fået 1 eller 2 i karakter, hvis ikke det var fordi han havde scoret til 2-0.
Bruno Fernandes – 8 (Ud 87)(MOTM)
Hans 200. PL kamp for United, hans mål nummer 100 for United og en løbeindsats der må få alle andre på banen til at skamme sig, hvis de følte sig forpustede. En ægte kriger indsats fra anføren. Han er derudover også igangsætter af mange farlige angreb og laver mange gode afleveringer. Målet viser hans offensive kvaliteter, hvor han timer løbet perfekt og snyder forsvaret. Derudover har han en chance lige inden han bliver skiftet ud, hvor han alene mod tre Chelsea spillere, formår at få et fremragende spark sendt afsted.
Bryan Mbuemo – 6
Løber rigtig meget (både offensivt og defensivt), stærk fysik, trækker hele tiden 2 spillere til sig offensivt. Manglede lige det sidste i flere momenter i dag. Har et par gode skud som ikke havde ramt mål på en god dag. En ægte krigerindsats og det kan jeg godt lide. Derfor får han 6 og ikke 5.
Amad Diallo – 5
Rigtig mange meter i benene, gode løb og god teknik. Men også alt for afventende i en lang række farlige situationer, hvor der er oplagt scoringsmulighed, men han holder for længe på bolden eller træffer en forkert beslutning. Hans presspil er dog altid en fornøjelse at se på, og det samme er hans “connection” med Old Trafford. Har også en stor chance hvor han forsøger et “saksespark” i stedet for at prøve at flugte til den, hvilket N.C. også gav ham skældud for på Viaplay.
Benjamin Sesko (Ud 80) – 5
Anonymt må være synonymet der indtil videre karakterisere Sesko’s første tid i den røde trøje. Tager egentlig nogle gode løb, men fuldstændig samme billede som med Højlund, så får vores 9’er bare ikke bolden på de rigtige tidspunkter. Ser også selv for langsom ud et par gange. Havde overvejet et 4-tal, men en flot “assist” til Mbeumo der fremtvinger det røde kort tæller op.
Udskiftninger
Manuel Ugarte (Ind 46) – 5
Han løber meget, og er mere sikker på bolden i dag end hvad man ofte ser fra hans side af. Det voldsomme vejr er en fordel for en spiller som ham, da det bliver noget “tju-bang” fodbold. Laver rigtig mange frispark, hvilket dræber tempoet i kampen, men nogle gange også vores offensive pres.
Lenny Yoro (Ind 62) – 4
Han dummer sig ved Chelseas scoring, og formår ikke at styrke den defensive struktur ved hans indhop. En spiller som jeg ellers mener har været en af vores bedste i sæsonen, havde haft godt af en hel dag på bænken i dag.
Matheus Cunha (Ind 62) – 6
Relativt positivt indhop, hvor hans tekniske formåen over blev synliggjort. Han tog de rigtige beslutninger, hvilket især var vigtig i den forlængede spilletid. Jeg savner lidt mere presintensitet, da Chelsea så usikre ud defensivt og banen tillod det i dagens anledning. Glæder mig til at se ham mod Brentford – forhåbentlig fra start.
Mason Mount (Ind 69) – 4
Synes ikke rigtig jeg så noget til ham? Havde forventet et mere hidsigt pres fra hans side, som vi er vant til at se. Kan have fået besked på at tage det med ro på baggrund af stillingen og at han er på vej tilbage fra en skade.
Kobbie Mainoo (Ind 87) UB
Rúben Amorim – 6
Jeg undrede mig meget over hvorfor Leny Yoro ikke var med fra start, men det virkede til at være den rette beslutning, da De Ligt også så godt ud på højre siden af midterforsvaret. Laver fine indskiftninger undervejs i kampen, men nogle ville måske argumentere for at man havde taget Casemiro ud efter hans første gule kort. Her kunne man have taget Mainoo ind i stedet, da man virkelig sad på kampen- og spillet her.
Giv dit bud på karaktergivningen sammen med de øvrige læsere
Læsernes karakterbog: Bedøm United-spillerne i regnvåd hjemmesejr







Fin karakter uddeling, meget enig, dog lidt nærig overfor Maguire, syntes han var rimelig solid når man tænker på hvor tung han er i et sådant vejr, men hår i suppen.
Et par bemærkninger, Bayindir er heller ikke min kop te, men når nu han har været/er stærkt kritiseret for sine manglende evne og dominans i luftrummrt i feltet var det godt at se ham.komme ud og bokse og cleare kuglen i en farlig situation.
Og fordi vi var dominerende, intense og sggressive i de første knap fire minutter og var mødt op til kampen, kunne det sagtens være gået anderledes 11 mod 11, men det var positivt.
Ret beset vinder vi jo 1.halvleg 2-0 i overtal,men taber 2.halvleg 0-1 10 mod 10, og præstationen i 2.halvleg var rodet og tøvende og kunne have kostet til sidst, heldigvis kunne Chelsea ikke omsætte deres dominans på bolden til mere end den ene reducering, og tak for det.
Msrginalerne er små og knivskarpe.
Casemiro skylder en stor omgang til holdkammeraterne og trænerstsben, hans scoring redder ham fra en absolut bundkarakter, ikke så.meget på spillet, men på idiotien, en spiller med hans erfaring og i sådan et vejr kunne og burde holde sig fra at dumne sig så gevaldigt.
Sesko ligner desværre en parodi, tung og langsom, dog god på knolden som giver en stor chance og udvisning, men der er lang vej til at at han bliver en opgradering til Højlund, hvis nogensinde, jeg savnede Højlund mod City, og savnet blev ikke mindre igår, hans evindelig pres og fysiske tilstedeværelse og arbejds raseri mangler på det hold.
Men tre point på kontoen…men vores målscorer er stadig negativ desværre.
Men Pil op.
Det er den gavmilde censor vi har på idag. Kommer selvfølgelig også an på hvad man forventer af spillerpræstationer osv. Vi fik en sejr, og så spærrer man jo øjnene op.
Nøjagtig som Thomas også siger, så konstaterer jeg at vi vinder en halvleg i overtal 2-0, og taber anden halvleg 0-1 10 imod 10.
Der var fight og indstilling. Som Amorim også udtalte, Old Trafford er lette at få med sig. Hvis man som spiller kæmper og tackler og giver alt, så er de der. Det gjorde man igår. Og det skal selvfølgelig honoreres i en karaktergivning.
Men kampen var noget rod. Planen for at håndtere en kamp hvor man har sikret sig en føring, virkede til at være ikke eksisterende. At Chelsea ikke fik udlignet vil jeg først og fremmest tilskrive at Chelsea ikke spillede godt.
Og så noterer jeg mig at Chelsea først får scoret efter Maguire går ud. Maguires karrakter synes jeg er forkert. Klart en af de bedste og mest betydningsfulde spillere på banen. De Ligt og Bruno var også gode og dominerende. Det er i samme leje Maguire skal ligge, efter min mening.
Men fedt med en sejr. Nedrykningsstregen er lidt på afstand for en stund. Vi må se om det kan redde Amorim mere tid eller om beslutning allerede er truffet.
Jeg vil vove den påstand at Brentford og Sunderland SKAL besejres….hvis holdet skal have en acceptabel sæson skal de to næste kampe vindes så selvtilliden og positiviteten kan sætte sig i holdet for alvor.
Det vil så være rekord under Amorim hvis holdet tage to sejre i træk, og tre i træk vil virkeligt betyde en del, og med alt respekt, vi skal slå sådanne hold i rejsen mod bedre tider.
Kunne være så fedt at møde op på Anfield med selvtilliden helt i top og giver scouserne kamp til stregen, måske endda være det første hold der slår dem i denne sæson.
Utopi måske, men håbet lever lidt endnu ihvertfald
Hørt hørt 🙂
Casemiro kan noget med hovedet og score mål – respekt for det, men har stadigvæk, skuffende, ikke lært af alle de røde kort han efterhånden har fået hevet til sig..
Savner også Højlund – hans evige fight og tro på tingende! – Sesko bliver en fiasko – han passer slet ikke ind i MU spillestil.
Mbeumo er jeg helt vild med – sikken et køb. Han kan blive rigtig rigtig god for MU.
Lige nu flyver vi, men der skal to sejre på bordet nu! – ellers er der ikke fremgang, bare små bølgeskvulp…