Keane tilbudt managerjob

For når Keane kan vælge og vrage mellem klubber som Celtic, West Ham og angiveligt også Real Madrid, så trækker Conference-klubben Stalybridge Celtic ikke…

For når Keane kan vælge og vrage mellem klubber som Celtic, West Ham og angiveligt også Real Madrid, så trækker Conference-klubben Stalybridge Celtic ikke rigtigt i ireren.

Klubbens manager, John Reed, var ellers klar til at træde ned på assistentniveau for at lade Keane komme til magten i klubben, der for tiden besætter 9. pladsen i Conference North. Stalybridge Celtic fik dog kort efter deres tilbud et høfligt afslag af Keano.

“Keanes agent ringede tilbage og sagde, at Roy takkede for interessen, men havde tænkt sig at forblive på et meget højere niveau. Selv formanden brød ud i latter, da jeg fortalte ham om mit tilbud.”

“Jeg ville ellers glædeligt træde ned som assistent for at give plads til Roy, mens min assistent ville arbejde videre i trænerstaben. I min verden er Roy Premier Leagues bedste spiller nogensinde og kunne vi have fået ham hertil, ville vi uden tvivl have været på liganiveau om en to-tre år,” spår Reed – manden bag det formodentlig mest ambitiøse forsøg på at lokke Keane til sig.

Forrige artikel

Rossi vild med Best-hyldesten

Næste artikel

Bests lig flyves til Belfast i dag

ANNONCE