Keane træt af film

Ashley Cole filmede ifølge Keanes mening, da United tidligere på måneden bankede Arsenal 4-2 på Highbury, uden filmeriet dog fik dommer Graham Poll til at…

Ashley Cole filmede ifølge Keanes mening, da United tidligere på måneden bankede Arsenal 4-2 på Highbury, uden filmeriet dog fik dommer Graham Poll til at blæse i fløjten for straffespark.

Men det er egentlig lige meget, for Cole slap fra episoden uden et gult kort, og det er for ringe, ifølge United-kaptajnens mening, som han fortæller til United Magazine. Keane mener, man burde gøre ligeså meget ud af filmeri i fodbold, som man gør ud af racisme.

“Jeg ved ikke, hvad det var Cole prøvede på. Før kampen var der alt dette om anti-racisme-kampagner, men jeg tror det ville være en god idé også at starte en kampagne mod film.”

“Filmeri er ligeså stille blevet en del af Premier League, og det er ikke kun de mange udlændinges skyld, for Ashley Cole er som bekendt engelsk. Spillerne ryger i græsset alt for let, og det synes ikke at være på retur,” udtaler Keane.

Forrige artikel

Rooney får ikke en speciel behandling

Næste artikel

Lyt med på "Formiddag på 4´eren" i morgen formiddag

ANNONCE