Keano: United bliver mester

Et par af profilerne fik pause, men alligevel cruisede Manchester United til en Boxing Day-sejr på hele 4-0 i Sunderland. Eftersom Arsenal for første gang…

Et par af profilerne fik pause, men alligevel cruisede Manchester United til en Boxing Day-sejr på hele 4-0 i Sunderland.

Eftersom Arsenal for første gang i sæsonen ikke kunne score og kun fik uafgjort i Portsmouth, måtte de senere overlade førstepladsen til United. Og Keane forventer, at det også er United på toppen, når anden halvdel af sæsonen er afviklet.

“Før sæsonen var United min favorit til mesterskabet, og jeg er fortsat ikke et sekund i tvivl om, at de vinder. Deres manager har altid sagt, at er man med i kampen ved nytår, så er chancen stor for man vinder. Og det er den for United,” lyder det fra “De Røde Djævles” tidligere kaptajn.

Der er da også grund til en behersket optimisme. Hvis top 10 forbliver den samme efter lørdagens runde, som den er nu, vil United ved årsskiftet have mødt otte af holdene i top 10 på fremmed græs, mens man har fordel af hjemmebane mod Liverpool og Arsenal i anden halvdel af sæsonen.

Forrige artikel

Queiroz: Spillernes løb gav sejren

Næste artikel

Optakt: West Ham United – Manchester United

ANNONCE