Den tidligere Manchester United-direktør, som ifølge sig selv er(var?) United-fan langt ind i hjertet, fremlagde i dag Chelseas plan for hvordan de i 2014 vil være verdens største fodboldklub.
Ved at flytte ud af Stamford Bridge, så har Peter Kenyon og Chelsea sat som målsætning at være den største klub i verden i 2014, men han indrømmer at Chelsea intet er i forhold til Manchester United.
“Manchester United blev bygget op af en arv på Busby Babes, 1958 og München, sejren i Europa cuppen i 68 og Fergusons år.
Hvis man ser på deres rekord på 8 Premiership-titler, to doubles og The Treble i 99, så har de sat udgangspunktet for alle engelske klubber.
Vi har ikke gjort det, vi har ikke en dyb arv. Chelsea har ingen tragedie. Den har ikke 10 år med utrolig stor succes. Den har ikke domineret og haft succes som United under Fergie,” udtaler Kenyon i dag.
“Stamford Bridge og klubben var et rent ud sagt et sted uden nogen sjæl, så vi må starte forfra. Det betyder at vores historie kun lige er begyndt og vi må bygge en arv fra dag ét,” siger Kenyon, som fortsat er forhadt i miles omkreds af Old Trafford.