Kiko er klar til at gribe chancen

Manchester Uniteds unge italiener havde en miserabel tid i Sampdoria som lejesvend. Serie A-klubben rykkede ned under lejeopholdet, og Kiko kom ikke på…

Manchester Uniteds unge italiener havde en miserabel tid i Sampdoria som lejesvend. Serie A-klubben rykkede ned under lejeopholdet, og Kiko kom ikke på måltavlen i 14 kampe. En elendig sæson for Sampdoria tog hårdt på de trofaste fans, der vendte deres vrede mod spillerne på holdet i så stor grad, at Macheda var bange for at forlade sit hjem.

Federico Macheda fortæller åbenhjertet til mirrorfootball.co.uk om sin tid i Sampdoria, og hans forventninger til fremtiden.

”Jeg havde en hård tid i Sampdoria, både fordi jeg ikke spillede så meget, og fordi holdet rykkede nede. Jeg kunne knap forlade mit hus i de seks måneder jeg var der, fordi der altid var risiko for, at du ville ende i slåskamp med vrede fans. Så det var ikke så rart. Men den slags sker ikke i United, og jeg er glad for at være tilbage,” siger Federico Macheda der viste, at han stadig kan finde vejen til netmaskerne i to omgange mod New England Revolution i Boston.

Kiko ved udmærket godt, at han står over for en svær opgave i jagten på spilletid på Old Trafford, men han føler at hans svære tid i Sampdoria har givet ham hår på brystet, og han er klar til at gribe chancen når den byder sig.

”Når du forlader United for et andet hold, kan du virkelig se forskellen. Når du så returnerer, som jeg, har du bedre fokus og kan se mere klart med en anden mentalitet. På den måde var Sampdoria-oplevelsen god for mig. En så svær tid, gør dig kun stærkere. Jeg er vokset meget på alle punkter i de seks måneder væk fra United.”

Federico Macheda skød sig selv ind på fodboldscenen i 2009 med et fantastisk mål mod Aston Villa, som blev vigtigt i titelræset. Men en så exceptionel start, gjorde det svært for angriberen at følge op.

”Min debut var fantastisk, men det er ikke nemt at have en debut som den. Efter den var det svært for mig at etablere mig selv på holdet, fordi jeg selvfølgelig ikke spillede hver kamp. Jeg var kun 17 dengang. Jeg er stadig kun 19, men nogle gange, især med en debut som min, forventes det af dig, at du scorer fantastiske mål i hver kamp, hvilket jo ikke er nemt.”

Federico Macheda er én ud af en stor gruppe af angribere i øjeblikket hos Manchester United, men det unge stortalent vil blive og kæmpe for sin plads.

”Selvom der er meget kamp om pladserne, vil jeg blive her, og jeg ved, at når jeg bliver givet chancen, vil jeg tage den.”

Forrige artikel

Se video: Heldige fans kommer ind i Uniteds tourbus

Næste artikel

Uniteds startopstilling mod Seattle

ANNONCE