Klopp: En kamp uden højdepunkter

Jürgen Klopp er ikke imponeret af spillet på banen, som blev påvirket af skader og ifølge Klopp var uden højdepunkter.

Det var en rodet affære, der fandt sted søndag eftermiddag på Old Trafford. Fire spillere – heraf tre United-mænd – udgik med skader, som forvrængede kampbilledet. Det var en affære, Liverpool-træner, Jurgen Klopp, kaldte for en underlig kamp.

– Det var en svær og underlig kamp. Vi startede godt, og så ramte skadeskriserne, som tog rytmen væk fra os, blandt andet fordi United spillede med en helt ny midtbane. Det blev en kamp uden højdepunkter, siger Klopp

Dagens kamp var nemlig en kamp uden de store chancer. Liverpool havde bolden mest, men Manchester United var det eneste hold, der kunne komme frem til reelle chancer.

– På den sidste tredjedel spillede vi ikke meget god fodbold. Vores opbygningsspil var udmærket, så skal man selvfølgelig være mere fleksibel og holde boldene i de rigtige områder. Kampen var virkelig mærkelig.

– På kampe, hvor Manchester United er mulige at slå, skal vi slå dem, og det gjorde vi ikke. Jeg er ikke frustreret – jeg tager altid, hvad jeg kan få fra drengene. Vi fik et point og den næste kamp er på onsdag, afslutter Klopp.

 

Forrige artikel

Arvefjende-opgøret præget af skader og endte uafgjort

Næste artikel

Solskjær: Liverpools plan var at sparke Rashford ned

ANNONCE