Køb af Falcao vil ikke ryste Wayne Rooney

Hvis Manchester Uniteds interesse for Falcao er seriøs, så vurderer Steve Bruce ikke at det dermed er enden for Wayne Rooney på Old Trafford.

Flere avisskriverier har i den seneste uges tid meldt en seriøs interesse fra Manchester Uniteds side for Atletico Madrids angriber Radamel Falcao.

Med en minimumsklausul på 50 millioner pund, så har Manchester United eftersignende indledt alvorlige forhandlinger for at presse prisen ned.

Et eventuelt køb af Falcao vil dog sætte nyt tvivl om Wayne Rooneys fremtid i Manchester United, men står det til den tidligere Manchester United-spiller Steve Bruce, så vil et køb af Falcao absolut ikke være ensbetydende med et salg af Rooney.

– Jeg vil ikke sige at dét køb vil være enden for Wayne Rooneys tid i klubben, lød det fra Steve Bruce i et interview med Talksport.

– Folk bliver ved med at køre tingene op, mens Sir Alex Ferguson fortsætter med mane til ro. Jeg er sikker på at Wayne Rooney stadig har en stor rolle at spille i klubben, lyder det fra Hull Cty-manageren, som tror at køb af Falcao mere vil være ment som en styrke end en afløsning.

– Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Manchester United køber Falcao da deres største styrke er den måde de fortsætter med at forstærke holdet på.

Forrige artikel

Gary Nevile har afvist op til flere klubber

Næste artikel

Valencia: Vi frygter at miste titlen

ANNONCE