Valencia: Vi frygter at miste titlen

Manchester Uniteds store forspring i Premier League er ikke lig med, at det 20. engelske mesterskab allerede er i hus. Det mener Antonio Valencia i hvert fald ikke, som afslører, at der er en form for frygt i klubben for at miste Premier League-trofæet inden sidste spillerunde er færdig.

– Vi er en lille smule bekymrede, sagde Antonio Valencia om den afgørende fase af kampen om Premier League-titlen til den ecuadorianske radiostation Sonorama.

Manchester United var i en lignende situation i sidste sæson, som klubben er i denne sæson. “De Røde Djævle” havde et solidt pointforspring i ligaen ned til Manchester City, men det var den blå del af Manchester, der trak det længste strå.

Manchester City sikrede sig mesterskabet foran Valencia og Manchester United i de sidste minutter af den allersidste spillerunde af Premier League, og det er noget, som Uniteds nummer 7 og resten af spllerne bestemt ikke vil have sker igen.

– Sidste sæson var vi otte point foran med seks kampe tilbage – og vi tabte titlen. Nu er vi 12 point foran med syv kampe tilbage, og vi vil ikke lade historien gentage sig, siger Valencia.

Næste modstander

På søndag møder Manchester United på udebane Stoke City, hvor “De Røde Djævle” skal forsøge at vinde igen efter to nederlag på stribe til henholdsvis Chelsea i FA Cuppen og senest Manchester City i Premier League.

Forrige artikel

Køb af Falcao vil ikke ryste Wayne Rooney

Næste artikel

Hawkeye kommer til Premier League

ANNONCE