Mange Manchester United-fans regner ham for det bedste, som nogensinde er sket for klubben, mens andre nøjes med at kalde ham for den bedste fodboldspiller i Manchester United. En titel, som han i 1999 blev tildelt officielt af Manchester Uniteds fans.
Selvom det er 12 år siden Eric Cantona lagde støvlerne på hylden for en sidste gang, så nærer Manchester Uniteds fans stadig stor kærlighed til den franske kunstner.
At kærligheden er gengældt, har der aldrig været nogen tvivl om, og ved et modeshow for den italienske designer Giorgio Armani erklærede Eric Cantona sin fortsatte kærlighed til klubben.
“Jeg støtter stadig United og vil altid gøre det. Jeg vil dø med United,” sagde Eric Cantona til The Telegraphs kulturreporter.
I interviewet, som kan opleves nedenfor, afslørede Eric Cantona en beundring over for andre mennesker og ikke mindst diktatorer både på og uden for fodboldbanen.
Eric Cantona er senere på året aktuel i en film om en af hans mange fans, hvor han selv vil spille hovedrollen.