Kuszczak benægter slavecitat

Den polske målmand Tomasz Kuszczak havnede i en noget penibel situation forleden, da han i flere engelske medier blev citeret for at have kaldt sig selv…

Den polske målmand Tomasz Kuszczak havnede i en noget penibel situation forleden, da han i flere engelske medier blev citeret for at have kaldt sig selv en slave i Manchester United.

Nu afviser “Pole in Goal,” at han har udtalt sig sådan. I stedet har de engelske medier misforstået et citat i en polsk avis, mener Kuszczak:

“Jeg brugte ikke ordet “slave” i forbindelse med interviewet i den polske avis SuperExpress om min nuværende situation i Manchester United. Jeg har på intet tidspunkt i interviewet sagt ordet “slave” eller på andre måder ladet skinne igennem, at klubben skulle behandle mig som en slave. Jeg er blevet misforstået eller fejlfortolket,” siger Tomasz Kuszczak ifølge Yahoo Sports.

I stedet skulle polakken have kaldt sig selv for en fange i Manchester United, fordi klubben ikke vil lade ham gå. Det er vigtigt for Kuszczak, at folk kan skelne mellem de to:

“Det er vigtigt at få rådet bod på de forkerte informationer, for jeg har stor respekt for klubben, og jeg har ikke beskrevet min situation i klubben på den måde, for sådan er det simpelthen ikke,” siger Kuszczak.

Forrige artikel

De Gea: Jeg er stadig nummer ét

Næste artikel

Johnstone bliver i Scunthorpe

ANNONCE