Landsholdsoverblik

Mål af Rooney og Robin van Persie, mens Nani og Portugal smed sejren til sidst mod Israel.

Robin van Persie og Holland var flyvende i går mod Ungarn. 8-1 blev sejren på, og dermed cementerede hollænderne førstepladsen i puljen, og dermed billetten til næste sommers VM i Brasilien.

Van Persie lavede hattrick for Holland, og overgik dermed Patrick Kluivert på topscorerlisten for det hollandske landshold gennem tiden. 41 mål har van Persie lavet for Holland, et mere end Kluivert og fire mere end Bergkamp. Holland møder i sidste kamp Tyrkiet.

Frankrig spillede venskabskamp i går, og vandt med hele 6-0 mod Australien. Ligesom van Persie fik Patrice Evra den første times tid på banen. Frankrig møder i sidste kamp Finland, og skal håbe at Spanien taber til Georgien, hvis man vil direkte til VM.

Wayne Rooney fortsatte de fine takter, og scorede en enkelt gang i Englands sejr på 4-1 hjemme på Wembley mod Montenegro. Danny Welbeck var også med i startopstillingen for englænderne, der møder Polen i sidste runde. Michael Carrick kom ind og fik de sidste 25 minutter af kampen, mens der ikke var spilletid til Smalling og Jones.

Denne kamp skal englænderne nok vinde, for at holde Ukraine bag sig i kampen om den direkte billet til VM i Brasilien.

Jonny Evans blev vist ud for Nordirland, der skuffende tabte 2-0 i Aserbadsjan. Evans indrømmede efter kampen, at det var ren frustration fra hans side.

Nani og Portugal skuffede hjemme med 1-1 mod Israel, der udlignede kort før tid. Dermed ser det svært ud for Portugal, eftersom man nu skal håbe Rusland taber i sidste runde til Aserbadsjan, mens Portugal selv banker Luxembourg stort. Ellers må Nani, Ronaldo og co ud i play-off.

I Sydamerika var Antonio Valencia anfører for Ecuador, da de hjemme mødte Suarez og Uruguay. Valencia var med en assist afgørende for Ecuador der vandt kampen 1-0. Ecuador møder i sidste runde Chile, og uafgjort her vil sende begge hold til VM, mens Uruguay må i play-off.

Mexico har ikke været så overbevisende i VM-kvalifikationen, men fik en meget vigtig sejr på 2-1 i nat, da Panama blev besejret. Chicharito var med en assist og et brændt straffespark en af kampens hovedpersoner.

Mexico skal i sidste runde op mod Costa Rica, og meget tyder på mexicanerne ikke når den direkte vej til VM, men i stedet må via en play-off kamp mod New Zealand for at komme til Brasilien.

Forrige artikel

Cleverley roser UEFA Youth League

Næste artikel

U18: Sikker sejr mod WBA

ANNONCE