Efter 19 måneders skadeshelvede fik den elskede nordmand comeback, da han blev skiftet ind i det 84. minut på St. Andrews.
Godt nok scorede han ikke og udrettede ikke noget særligt, men de 9 minutter, inkl. tillægstid, han fik på banen var til stor glæde hos Manchester Uniteds fans.
De medrejsende United-fans var heller ikke sene til at hylde nordmanden. Allerede under opvarmningen lød de første hyldestsange til den norske helt.
Sir Alex Ferguson var ogsågodt tilfreds efter kampen, trods det kedelige resultat.
“Jeg er glad på hans vegne og han gjorde det godt. han var kun på banen i 8-9 minutter, men han viste en ægte entusiasme for at spille og han viste ingen tegn på skade,” udtalte Ferguson efter kampen.
Nu må vi så se om nordmanden også får spilletid i kampen på årets sidste dag imod Bolton.
“Man skal huske på at han har været ude i 19 måneder, så vi må glæde os dette. Forhåbentlig vil han fortsætte,” fortsatte Ferguson.