Wayne Rooney trodsede Sir Alex Fergusons udtalelser om, at grunden til at han ikke var repræsenteret til kampene mod Valencia og Sunderland var grundet en ankelskade. Wayne Rooney mener ikke selv hans ankel har fejlet noget nogensinde, selvom Tv-billeder fra Bolton-kampen viser ham blive ført fra banen med isposer om ankelen.
Wayne Rooney spillede hele kampen mod Montenegro i mandags, og efter kampen fortalte han åbent om sin managers falske udtalelser. Angriberen har været under luppen for alt andet end fodbold på det seneste, og det har tydeligvis båret præg på publikumsyndlingen, der ikke har fundet sidste sæsons niveau endnu. Det er muligvis derfor Sir Alex Ferguson har valgt at dække over Rooneys formdyk med en historie om, at det skulle være grundet en skade.
Gary Lewin kan dog kun bekræfte, at Wayne Rooney var helt klar til kamp da han troppede op til landsholdstræningen.
”Jeg kan kun tale for de syv dage han var ved os, og der trænede han med, og var 100 % klar til kamp. Han havde ikke spillet for Manchester United i to uger forinden, og hvad der er sket der, er mellem dem og ham. United vidste med tiden han var under behandling der, at når han kom til os, så ville han være klar. Det var de meget åbne omkring,” fortæller Gary Lewin til Sky Sports.
Om Rooneys trodsige kommentarer vil få konsekvenser hos manager Sir Alex Ferguson vil tiden vise, men der ligger umiddelbar t en konfrontation og dulmer.