Lingard: Pogba er vigtig i omklædningsrummet

Paul Pogba har haft en positiv effekt i omklædningsrummet, efter han skiftede tilbage til klubben sidste sommer.

Sidste sommer hentede United Paul Pogba tilbage til klubben for et rekordbeløb. Hvor der er megen tvivl om, hvorvidt franskmanden har været en profil på banen eller ej, så er der ikke i tvivl om, at han har været god i omkldningsrummet, spørger man Jesse Lingard.

– Han er faldet godt ind. Han er en sjov fyr, der giver en masse energi til os andre – særligt i omlædningsrummet. Han kan virkelig skabe en god stemning før kampene og virkelig få os andre med, siger Lingard til SkySports.

Jesse Lingard fik pænt med spilletid i den forløbne sæson, og han er glad for den tillid, som José Mourinho har vist ham. Nu ser han frem mod næste sæson, hvor holdets præstationer i ligaen skal forbedres.

– Jeg spillede mange kampe i slutningen af sæsonen, hvilket var godt for mig. Nu handler det dog om næste sæson, hvor vi skal fokusere på Premier League.

 

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Lukaku har truffet en beslutning om sin fremtid

Næste artikel

Rygte: United byder på Morata

ANNONCE