Liverpool-sponsor vil udfordre Nike

Amerikanske Warrior har tænkt sig at konkurrere med Nike, når Manchester Uniteds udstyrsaftale skal genforhandles senere i år.

I 2011 forgyldte Warrior Liverpool ved at indgå en tøjaftale, som sender 25 millioner pund ned i Anfield-klubkassen. Nu går amerikanerne efter at styrke positionen på det engelske marked ved at gå ind i Manchester United.

Ifølge Daily Mail har Warrior meddelt United, at de er interesseret i at gå i budkrig med Nike om klubbens udstyrsaftale, som bliver genforhandlet senere i år.

I øjeblikket modtager United årligt 23,5 mio. pund fra Nike, men en ny aftale vil blive langt dyrere. Langt over 30 mio. pund forventer United at kunne score på tøjsponsoratet efter 2015, når den nuværende aftale med Nike udløber.

Nike har i øjeblikket eneret på at forhandle med United, men retten til at monopolforhandle udløber sidst på sommeren, hvorefter Warrior vil være fri til at komme med deres tilbud.

Forrige artikel

Hvornår får Manchester United trofæet?

Næste artikel

Startopstillingen mod Villa

ANNONCE