Lucas: Jeg er tæt på PSG

Alt tyder nu på, at Manchester United ikke får fat i Lucas Moura. Spilleren selv bekræfter, at han er godt på vej til at skrive med Paris Saint-Germain.

Manchester United har længe været kædet sammen med Sao Paulos supertalent Lucas Moura, og ifølge flere bulletiner skulle klubben være villig til at lægge helt op mod 30 millioner pund for den talentfulde kantspiller.

Bedst som de fleste medier rapporterede, at United havde en aftale i stand med brasilianeren, har Paris Saint-Germain dog meldt sig på banen, og United må sandsynligvis se sig slået på målstregen.

– Forhandlingerne med PSG er godt i gang. Det gode ved skiftet er, at jeg kan blive i Sao Paulo året ud, siger Lucas selv til Sao Paulo-avisen Folha.

Da PSG allerede har investeret i det maksimale antal spillere uden europæisk pas, kan transferen først gennemføres til januar.

Forrige artikel

Se supermatchen på Den Glade Gris

Næste artikel

Phelan: Barcelona stadig de bedste

ANNONCE