LvG: Rigtig godt defensivt

Louis van Gaal var særligt tilfreds med den defensive præstation efter 2-1-sejren over West Ham og mente, at Manchester United kunne have lukket kampen tidligere.

Onsdag aften spillede Manchester United sig videre i FA Cup med en 2-1-sejr ude mod West Ham i kvartfinaleomkampen. Manager Louis van Gaal var særligt tilfreds med defensiven efter kampen.

– Defensivt spillede vi rigtig godt. Vi gav ikke særlig meget væk. De mistede bolden mange gange, og jeg tror, at vi kunne have lukket kampen tidligere med lidt mere skarphed, siger Louis van Gaal ifølge BBC.

– Jeg sagde i halvlegen, at vi skal være skarpere i den tredje og fjerde fase. Det gjorde vi bedre, men vi kunne stadig have lukket kampen tidligere, fastslår manageren.

Uniteds sejr blev grundlagt af Marcus Rashfords forrygende mål, da han lagde bolden helt op i målhjørnet med indersiden. Manageren roser den unge angribers afslutning.

– Jeg var bag bænken ved hans skud. Jeg så hjørnet af målet og tænkte, at han måtte skyde. Det gjorde han, men hans afslutning er meget sværere, end man tror, siger hollænderen.

West Ham fik reduceret og havde flere fine muligheder for at udligne. Manchester United-defensiven og i særdeleshed David de Gea holdt dog hjemmeholdet fra scoring, og van Gaal er forståeligt tilfreds med sin målmands præstation.

– Han er vores målmand. Vi beholdte ham, og det er fordi, at han er én af de bedste. Jeg er meget glad for ham, lyder det fra van Gaal.

Sejren sender Manchester United i semifinalen af FA Cup. Louis van Gaal har tidligere givet udtryk for, at han meget gerne vil vinde en titel i England, men manageren fastslår, at muligheden for at vinde FA Cup også har stor betydning for klubben.

– Det er ikke vigtigt for mig, men for klubben, spillerne og for holdet. Jeg har sagt, at jeg vil have en titel, og jeg er meget glad, men det er også meget vigtigt for klubben, siger United-manageren.

Semifinalen mod Everton på Wembley spilles allerede om ti dage. Første fløjt lyder lørdag den 23. april klokken 18.15.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Carrick: De Gea var utrolig

Næste artikel

Bilic skuffet over West Ham-exit

ANNONCE