Mållinje-teknologi i Premier League

I dag har FIFA vedtaget, at der skal indføres mål-teknologi, så vi i fremtiden ikke oplever flere episoder hvor vi efterfølgende kan diskutere om bolden…

I dag har FIFA vedtaget, at der skal indføres mål-teknologi, så vi i fremtiden ikke oplever flere episoder hvor vi efterfølgende kan diskutere om bolden var over linjen eller ej.

Vi så det ved VM i 2010, da Lampards forsøg ikke blev dømt inde, selv om bolden var klart over linjen. Den mest kendte episode er vel fra 1966 VM-finalen mellem England og Vest-tyskland. Og hvem husker ikke Roy Carrolls “redning” mod Tottenham, hvor der ikke blev dømt mål, selv om bolden var en meter over stregen næsten.

Nu skal det altså være slut med disse diskussioner, og i følge flere medier, blandt andet Manchester Evening News, vil Premier League så hurtigt som muligt indføre denne mållinje-teknologi.

Spillerne er i mod
Men beslutningen er ikke lige populær alle steder, specielt ikke blandt spillerne. Rio Ferdinand skrev tidligere på dagen på twitter, at spillet mister sin essens, det at det trods alt er menneskeligt at fejle. Samtidig med, at han har svært ved at forestille sig, at teknologien også indføres i de lavere rækker.

En af Uniteds tidligere profiler, sydafrikanske Quinton Fortune, er stærkt i mod teknologien.

– Jeg er måske gammeldags, men jeg ønsker ikke, at man som i NFL kan stå og se om der reelt var mål på en tv-skærm, for så at juble efterfølgende. Det er forkert. Det er noget af det der gør fodbold unikt, at der kan ske fejl, siger Fortune. Han mener, at fejlene vil udligne sig selv over tid, så ingen hold har nogen fordel.

Beslutningen om indførelsen af teknologien kom på baggrund af Ukraines ikke dømte mål under EM-kampen mod England. Herefter skrev FIFA boss Sepp Blatter på Twitter, at det ikke længere var en mulighed, men at det var en nødvendighed, med denne teknologi.

Forrige artikel

Unge talenter med på pre-season tur

Næste artikel

United henter midtbanesspiller

ANNONCE