Målscorer Amad: – Det betyder ikke noget

Med sin udligning til 2-2 fik Amad endelig hul på bylden i denne sæson. Det betyder dog ikke det store for ivorianeren, der havde sat sin næse op efter at få den fjerde sejr på stribe.

Foto: Ben Roberts – Danehouse/Getty Images

23-årige Amad Diallo scorede for første gang i sæsonen, da han udlignede til 2-2 i dagens kamp på City Ground.

Alligevel havde han ikke svært ved at få sine arme ned. Han havde nemlig sat næsen op efter en sejr, og derfor var målet kun en trøstpræmie for ivorianeren.

– Jeg er ærlig talt lidt skuffet over at tage hjem med et point, siger målscoreren efter kampen.

– Vi havde tre sejre i træk og prøvede at få den fjerde, men uheldigvis vandt vi ikke. Vi må tage det ene point og lære af det.

Intervieweren påpegede herefter, at der var tale om et meget flot mål.

– Jeg var glad for at score mit første mål (i sæsonen, red). Det er altid godt at score et mål, men det er vigtigere, når man scorer og også vinder.

– Målet betyder noget, men det betyder ikke noget, for nu nøjes vi med et point, og vi ønskede at vinde kampen for at gå glade hjem, siger Amad.

Amads fokus på holdet og resultaterne siger måske noget om holdets sammenhold og vilje til at forbedre sig.

– Vi lærer fra dette, vi lærer fra i dag og prøver at gøre vores bedste næste gang, siger Uniteds nummer 16.

– I anden halvleg giver vi to lette mål væk, og som jeg siger, skal vi lære af dette og gøre vores bedste næste gang.

Skriv et svar
Forrige artikel

Amorim efter uafgjort i Nottingham - sidste år havde vi tabt med mange mål

ANNONCE