Det var en glad Bryan Mbeumo, der talte til både MUTV og Sky Sports efter lørdagens sejr over Manchester City.
Old Trafford havde ellers set Gianluigi Donnarumma have en af dé dage mod et United-hold, som havde svært ved at omsætte et stort overtag af chancer til mål.
Men pludselig åbnede muligheden sig for den hjemvendte AFCON-spiller, og han bragte sin klub foran.
– Selvfølgelig er der en chance for en kontra, når de lige har haft et frispark langt fremme, siger målscoreren.
– Jeg ved, at de så ikke er så strukturerede, og jeg så et stort område og løb bare ind i det. Bruno gav mig bolden helt perfekt.
Mbeumo har allerede rost sin anfører for afleveringen ved åbningsmålet. Men der var også ros til andre på holdet.
– Det var en holdindsats, alle gjorde sit job. Alle forsvarede. Alle angreb. Vi var lidt uheldige med offside-kendelserne, men ja, jeg tror, det var en rigtig god præstation.




