Macheda skal ingen steder

Federico Macheda er også Manchester United-spiller i fremtiden, selvom den 19-årige angriber har haft en skidt sæson indtil videre. Således har den…

Federico Macheda er også Manchester United-spiller i fremtiden, selvom den 19-årige angriber har haft en skidt sæson indtil videre.

Således har den engelske og italienske presse spekuleret i, om den tidligere Lazio-spiller kunne være fortid på Old Trafford allerede til januar. Men de rygter har intet hold i virkeligheden, slår hans agent nu fast.

”Jeg var i Manchester for ti-femten dage siden. Og der talte jeg med Ferguson. Spørgsmålet om et salg bliver end ikke overvejet. Ferguson fokuserer på ham. Han ønsker at beholde Federico (Macheda, red.) i Manchester,” siger Giovanni Bia ifølge Sky Sports.

Og hvis man skal tro Bia, har Ferguson høje tanker om italieneren, der slog igennem på Uniteds førstehold som 17-årig.

”Den skotske manager tror, at hvis alt går efter planen, så bliver Federico én af verdens bedste angribere. Det er derfor umuligt, at han bliver solgt til januar,” fortsætter Bia.

Federico Macheda har blot optrådt fire gange for Manchester United i indeværende sæson og har endnu sit første mål til gode.

Forrige artikel

Chicharito vil hævne sig på Tevez

Næste artikel

Ferguson bekymrer sig mere om Chelsea end City

ANNONCE