Macheda skriver med Cardiff

Den tidligere Manchester United-angriber skifter til Cardiff City på en fri transfer.

Federico Macheda har sat sin signatur på en treårig kontrakt med netop nedrykkede Cardiff. 

Den 22-årige italianer peger på den walisiske klubs norske manager som en vigtig faktor i beslutningen.

– Det er en kæmpe chance for mig, og det er takket være Ole Gunnar Solskjær, jeg er her, udtaler Macheda til Cardiffs officielle hjemmeside. 

– Jeg ved, at Ole vil tilbage til Premier League så hurtigt som muligt, og jeg er her af samme grund.

Macheda har været klubløs, efter at “de røde djævle” ikke ville forlænge hans kontrakt. 

Han kom til Old Trafford i 2008 og nåede 19 kampe i den røde United-trøje. 

Forrige artikel

Van der Sar hylder ny målmandstræner

Næste artikel

Fergie ville have haft Ancelotti

ANNONCE