Ruben Amorim er fortid i Manchester United, efter at han angiveligt var i et opgør med ledelsen bag kulissen.
Ledelsen er dog ikke den eneste, som Amorim er blevet uvenner med igennem hans tid som United-manager. Også flere spillere har haft sine opgør med portugiseren.
Og nu har den første Manchester United-spiller taget bladet fra munden, efter at nyheden om Amorims fyring blev offentliggjort mandag klokken 11 dansk tid.
Det er den tidligere United-kaptajn Harry Maguire, der i en Instagram-story sender en hilsen til den afgående cheftræner.
– Tak for alt, boss. Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden, lyder den beskedne besked fra Maguire med et billede af de to på Old Trafford.
Der har fortsat ikke været nogle meldinger omkring, hvordan de øvrige spillere har taget fyringen af Amorim, ligesom det ikke vides, om Amorim har taget afsked med dem på Carrington mandag.
Noget tyder dog på, at især Kobbie Mainoos familie er begejstrede for fyringen, efter at hans søster kort efter nyheden lagde et billede op, hvor hun smiler ind i kameraet.







Klasse nok engang fra Harry Maguire. Ikke spor overraskende at det igen er ham som opfører sig med stort format. Modsat Garnacho og Mainoos familie. Og sikkert flere til. De sociale medier er da godt nok en fantastisk indikatorvæske, til at blive klar over hvem de usympatiske er.
Hvad Maguire reelt sportsligt tænker om Amorim og om fyringen, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men han opfører sig ordentligt overfor en mand som har mistet sit arbejde. Og han er som altid en kaptajn værdig. God ordentlig opførsel er desværre ikke en selvfølge. Lad os samle på mennesker som ham.
Bulls eye🎯