Maguire nærmer sig kontraktudløb, men »tegnene er positive«

Harry Maguires kontrakt med Manchester United udløber i juni 2025. Men dialogen er positiv, fortæller den engelske midtstopper.

(Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images)

Harry Maguire har kontraktudløb til sommer. Men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den rutinerede forsvarsspiller er på vej videre. Det udtaler 31-årige Maguire selv efter derby-sejren i weekenden, hvor han viste sig flot frem.

– Min kontrakt er ikke noget, jeg har tænkt særligt meget over. Men alle tegn er positive i øjeblikket, og den samtale jeg har (med klubben, red.), er virkelig positiv, siger han.

Selvom Maguires kontrakt udløber i juni 2025, har klubben dog mulighed for at forlænge den nuværende aftale med yderligere en sæson.

Manchester United hentede denne sommer både Matthijs de Ligt og Leny Yoro til Old Trafford, hvilket har skærpet konkurrencen i bagkæden.

Men Amorims 3-4-2-1-formation har givet plads til en tredje midtstopper i startopstillingen. Og Amorim er svært begejstret for Maguire i netop det system.

– Maguire er perfekt, når du spiller med tre forsvarere. Han er perfekt i midten, udtalte cheftræneren på pressemødet efter søndagens kamp på Etihad, hvor den engelske forsvarsspiller fuldstændig neutraliserede Erling Haaland.

Bør Manchester United tilbyde Harry Maguire en kontraktforlængelse?
77 answers
Previous Article

Kommentar 1/3: Tre spillere United burde sælge

Next Article

Officielt: Garnacho følger i sit idols fodspor og vinder fornem pris

ANNONCE