Maguire skadet: Phil Jones kan være i spil til startplads

Harry Maguire er blevet meldt ude af aftenens opgør mod Wolverhampton, og hans erstatning forventes at blive enten Eric Bailly eller Phil Jones.

Da Manchester United slog Burnley med 3-1 for fire dage siden, var det med Harry Maguire og Eric Bailly i midterforsvaret.

Sådan bliver det dog ikke mandag aften, når “De Røde Djævle” tager imod Wolverhampton på Old Trafford.

Harry Maguire blev ikke set ankomme på hotellet søndag aften forud for aftenens Premier League-opgør, og nu melder Laurie Whitwell fra The Athletic, at den engelske anfører er skadet.

På samme tid udgik Eric Bailly efter lidt over en times spil i Burnley-kampen, og det vides endnu ikke, om han er klar til at spille.

Derfor står Ralf Rangnick i værste fald med kun to midterforsvarere til rådighed i form af Raphaël Varane og Phil Jones. Sidstnævnte har ikke spillet førsteholdsfodbold for United siden 2019/2020-sæsonen, hvor det blev til sølle tre Premier League-optrædener.

I denne sæson er det blevet til to U23-kampe for Phil Jones, som har siddet ude det meste af 2021 med en skade.

Men nu ser den 29-årige englænder altså ud til at være i spil til en startplads mod Wolves, medmindre Rangnick ryster posen og finder en alternativ løsning på problemet.

Køb din trøje hos Unisport, så støtter du OldTrafford.dk. Handler du hos Unisport.dk gennem linket, så støtter du OldTrafford.dk.

Total
1
Shares
Forrige artikel

Optakt: Wolves vil give United kamp til stregen

Næste artikel

Startopstillinger: Jones gør comeback

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
1
Share