Maguire: Vi skulle have dræbt kampen med et tredje mål

Manchester United-kaptajnen føler, at ‘De Røde Djævle’ gjorde nok for at få tre point på kontoen, men ærgrer sig over en sløset anden halvleg.

Harry Maguire er skuffet over, at man ikke får hentet de tre point, der kunne sende United på tredjepladsen, men anerkender samtidig Southamptons uforfærdet tilgang til kampen.

– De er et hold, der har intet pres på dem. De kommer til Old Trafford uden fans og spiller for stoltheden i ligaen, men kan hverken blive relegeret eller nå europæisk fodbold. Så vi vidste, at de ville presse, og de pressede som gale, og vi håndterede det ikke godt nok i de første 20 minutter, fortæller Maguire til Sky Sports. 

Anden halvleg var særdeles sløj, og den engelske landsholdsspiller begræder manglende skarphed på bolden, der satte United under et unødigt pres. 

– Vi gav dem et nemt mål. Vi fik os selv tilbage i kampen, tilbage hvor vi gerne vil være, men anden halvleg var sløset. Vi var ikke gode nok på bolden. Vi gav bolden væk alt for meget som et hold – alle på holdet. Vi skabte et ekstra pres på os selv, men vi følte, at vi havde gjort nok for at vinde kampen. Vi skabte chancer, vi burde have dræbt kampen med et tredje mål, afslutter Maguire. 

United ligger nu nummer fem i tabellen a point med Leicester og et point op til Chelsea på tredjepladsen. Champions League-pladsen kan stadig afgøres på egen hånd. Nu må der bare ikke gå gummiben i den. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE). Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Solskjær begræder manglende VAR-beslutning

Næste artikel

Highlights: United tabte to vigtige point i 97. minut

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share