Den 27. juli skal United efter planen til Malaysia og spille en opvisningskamp, men det falder ikke i lige god jord alle steder, da man frygter at det vil tage fokus fra Asian Cup.
Malaysias statsminister meddelte dog i sidste uge, at han vil have Uniteds kamp gennemført uanset at nationen skal være vært for Asian Cup-finalen to dage senere. Men på et møde med David Gill bad formanden for Asiens fodboldforbund, Mohammed Bin Hammam, igen United om at holde sig væk i lige netop de dage.
“Jeg er meget glad for, at David Gill og Sir Dave Richards er taget helt herned for at tage diskussionen med os ansigt til ansigt. Vi har nu forklaret tingenes tilstand til Manchester United, og vi håber at vi kan indgå et kompromis. Vi venter nu på Manchester Uniteds svar,” siger Hammam.