Manchester United dropper prisfesten – endnu en gang

Igen i år vælger klubben at aflyse sæsonens gallashow. Det sker på baggrund af herrenes undervældende sportslige resultater i indeværende sæson.

(Photo by Magi Haroun/EMPICS via Getty Images)

Manchester United har slet ikke genfundet fordums styrke i denne sæson. Selv sidste sæson var slem, da man endte på en 8. plads, men indeværende Premier League-sæson kommer til at slå mange negative rekorder.

Det har klubben taget bestik af, og derfor bliver der ikke arrangeret et gallashow med prisuddeling til spillerne.

Lige så galt står det ikke til hos kvinderne, der endte på en tredjeplads i den hjemlige Woman’s Super League. Dog er de ikke undtaget aflysningen.

Med endnu en aflysning bliver det tredje gang på fire år, at United vælger at sløjfe traditionen. Sidst, det blev afholdt, var i 2022-23-sæsonen, hvor United endte på en tredjeplads i ten Hags første sæson i trænersædet.

Den største pris, som spillerne kan vinde, er Sir Matt Busby-trofæet, der hvert år bliver overrakt til sæsonens bedste spiller på herresiden. Det er en værdsat pris, der tidligere er blevet vundet af klubbens allerstørste legender som Bryan Robson, Eric Cantona, David Beckham og jeg kunne blive ved.

De fleste, der har fulgt med i sæsonen, vil pege på United-anfører Bruno Fernandes. Og det er nok også det, der kommer til at ske, eftersom han har bidraget med en masse mål og assists og været det eneste lyspunkt henover sæsonen. Dermed bliver det nok andet år i træk og fjerde gang i alt, at portugiseren vinder prisen.

Forventningen til den kommende uddeling af prisen som ‘årets spiller’ er, at det vil ske foran Old Trafford på sidste spilledag i kampen mod Aston Villa.

Skriv et svar
Forrige artikel

Det engelske fodboldforbund tilknytter Dan Ashworth

Næste artikel

Endnu en Spurs-profil kan glippe finalen mod United

ANNONCE