Manchester United er en god forretning – det viser det seneste årsregnskab, der opgøres i juni.
Klubben har tjent 110,9 millioner pund fra juni 2010 til juni 2011. Det skriver Sky Sports.
Derudover har klubben for første gang nogensinde opnået en omsætning på over 300 millioner pund – helt præcist hele 334,1 millioner pund. Det er en stigning på 45 millioner i forhold til sidste år.
Endnu en Premier League-titel og en Champions League-finaleplads var med til at sikre en kommerciel omsætning på 103,4 millioner pund.
Resultaterne kommer samtidig med, at klubben overvejer muligheden for at sætte klubben på børsen i Singapore. Det skulle angiveligt kunne indbringe helt op mod 614 millioner pund.