Manchester United må efter alt at dømme gå rettens vej for at få Shinji Kagawa til Old Trafford.
Det erfarer Goal.com.
Den 23-årige japaner fik sit gennembrud i forrige sæson, men var før det ikke fast inventar på landsholdet. Og heri ligger problemet.
For i henhold til engelske regler skal en spiller uden fra EU minimum havde optrådt i 75 pct. af alle Fifa-registrede kampe de seneste tre år, som hans pågældende landshold har deltaget i.
Det er ikke tilfældet for Kagawa, der ikke var med “Blue Samurais” til VM i Sydafrika. Selv med de kommende kvalifikationsrunder når han ikke op på det påkrævede antal kampe.
Appelsag en mulighed
Såfremt Kagawa ikke får arbejdstilladelse i første omgang, kan United vælge at appellere sagen.
Arsenal løb ind i lignende problemer sidste år, da de hentede Kagawas landsmand Rio Miyaichi.
Han endte som bekendt med at få arbejdstilladelse på grund af “exceptionelt talent”.
Det må derfor betragtes som meget sandsynligt, at Shinji Kagawa i sidste ende nok skal få lov til at tjene penge i England.