Manchester United er snublende tæt på at hente Juan Mata i Chelsea.
Således ventes den 25-årige spanier at gennemgå et lægetjek senere i dag. Det skriver flere medier, heriblandt ITV.
En kilde tæt på United bekræftede i går over for nyhedsbureauet AP, at en aftale er “tæt på”.
De engelske mestre menes at skulle slippe 37 mio. pund for den spanske landsholdsspiller. Sker det, er det ny klubrekord.
Mata er blevet kåret til årets spiller i Chelsea de sidste to sæsoner, men har haft det svært under den nye manager, José Mourinho.