Det, der blev rapporteret for to dage siden, sker netop nu. Juan Mata er blevet fløjet ind på Manchester Uniteds træningsanlæg, hvor han skal gennemgå et lægetjek.
Klubbens officielle kontoer på både Twitter, Instagram og Facebook har netop sendt et billede ud med teksten “Juan Mata er ankommet på Aon Training Complex for at begynde sit lægetjek”, og den kommende United-spiller blev taget imod af David Moyes.
Dermed synes der ikke at være lang tid, til klubbens dyreste handel nogensinde er en realitet.