McGuinness så tidligt kvaliteterne hos Moyes

Uniteds nuværende u18-træner, Paul McGuinness, så allerede tilbage i midten af 90’erne hvilke store evner David Moyes har som træner.

Faktisk var David Moyes tæt på at komme til United som ungdomstræner tilbage i midten af 90’erne, da hans talenterne som træner blev opdaget af Uniteds Paul McGuinness, der var på samme trænerkursus på Moyes.

– Jeg var på samme kurses som ham, og han var dengang noget specielt kunne man se. Han havde allerede taget kurser i Skotland, men var stadig spiller i Preston. Han var bedre end de andre.

– Jeg fik så jobbet som ansvarlig for vores Centre of Excellence, hvor vi manglede trænere. Jeg snakkede med manageren, og han kendte hans far og David, så jeg fik besked på at ringe til ham. Han var interesseret, men havde netop lavet en aftale med Preston om at være spillende assistent der, fortæller McGuinness til Uniteds officielle hjemmeside.

Det endte altså ikke dengang med en karriere i United for Moyes, men godt 15 år senere kommer han altså nu til Old Trafford. I stedet for Moyes valgte United dengang at ansætte Warren Joyce, der også har vist sig at have succes.

– I stedet for Moyes fik jeg så fat i Warren Joyce. Dengang var han vist i Burnley som spiller, og han tog over for vores u16-hold. Et hold med spillere som Richie Wellens, Adam Griffin og Wes Brown, og den type gode spillere. Så det var et godt valg af alle parter, da begge har haft gode manager-karrierer. Warren har været ude men er nu tilbage hos os igen, og Moyes kommer også nu, så jeg må jo være en god bedømmer af manager-kvaliteter, siger McGuinness.

United er som en familie

Man hører tit udtrykket “det føles som en stor familie”, når spillere og ansatte snakker om tiden i United. Samme udtryk anvender Paul McGuinness, der fortæller om hvordan det føles at få ny skotsk chef.

– Man snakker om det som en familieklub, og min følelse er, at manageren har fået en af sine slægtningen ned fra Skotland til at tage over efter ham. Det er sådan det føles, der kommer en med samme værdier og arbejdsmoral.

– Naturligvis er han sin egen, og vil gøre ting på sin egen måde, og det bliver en spændende tid med en ny manager der ser lidt anderledes på tingene. Men jeg er helt sikker på, at han vil fastholde samme familie-værdier og klub-værdier som vi i United står for, fortæller McGuinness.
 

Forrige artikel

Gode nyheder for Fletcher

Næste artikel

Gill: Planer om flere kampe med legenderne

ANNONCE