McTominay vil vinde for Sir Alex

Manchester United-spillerne er ivrige efter at vinde FA Cuppen for at rette en smule op på sæsonen og for Sir Alex’ skyld, lyder det fra unge Scott McTominay.

Manchester United har muligheden for at binde en pæn sløjfe på 2017/2018-sæsonen med et FA Cup-trofæ, hvis Chelsea besejres i finalen på lørdag. 

Det er en mulighed, som United-spillerne må og skal gribe, hvis man spørger Scott McTominay.

– Det er ikke gået helt som planlagt i denne sæson i ligaen eller de andre cupturneringer, men vi vil gerne vinde det her trofæ.

– Det er det, som Manchester United handler om, og samtidig vil vi gøre det for Sir Alex Ferguson, fordi han som bekendt ikke har det så godt lige nu. Vi vil vinde trofæet for ham, siger skotten til manutd.com.

Moralen kan blive afgørende
United og Chelsea har mødt hinanden to gange tidligere i sæsonen, og det er blevet til en sejr til hver. Det er to lige hold, og McTominay forventer da også en tæt kamp.

– Vi spillede ikke godt ude mod Chelsea, men på hjemmebane gjorde vi det rigtig godt. Særligt da vi kom bagud. 

– Vi har en fantastisk holdmoral, og vi er kommet tilbage efter at have været bagud flere gange i sæsonen. Når man har det sammenhold, er alt virkelig muligt.

I sejren på Old Trafford spillede McTominay en stor kamp, hvor han satte Chelseas største stjerne, Eden Hazard, skakmat

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE). Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

United-fan udlever drengedrøm

Næste artikel

Podcast-optakt: We're going to Wembley

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share