Medier: Bruno Fernandes-exit nærmer sig

Bruno Fernandes har kontraktudløb til sommer, og det ligner mere og mere, at portugiseren kan have gang i sin sidste sæson i United-rødt. Det skriver flere medier.

Bruno Fernandes har ikke vundet alverden i Manchester United. I hvert fald ikke på holdplan. Individuelt har han selvsagt skovlet den ene hyldest til sig efter den anden. Senest PFA Player’s Player of The Year.

Alligevel er Uniteds portugisiske kaptajn et stort emne i medierne. Fortrinsvist, efter han i aftes sagde, at han ikke måtte snakke med pressen.

Manchester United er startet sæsonen historisk dårligt – og det samme er Bruno Fernandes til trods for hans hattrick i Premier Leagues anden spillerunde.

Portugiseren har ingenlunde nået det tårnhøje niveau, han har lagt for dagen, siden han kom til United for snart syv år siden.

Nedtakt: Kampgejsten er tilbage, men sejrene udebliver

Markedsværdi fortæller omend ikke så meget om en spiller. Specielt ikke om en spiller, der for en måneds tid siden rundede 32 år.

Alligevel er det sigende, at Bruno Fernandes’ markedsværdi er den laveste, den har været, mens han har spillet for United.

Det er blot halvandet år siden, at Bruno Fernandes og Manchester United havde muligheden for en 100 millioner Pund-transfer til Saudi. Nu må United hæfte sig ved portugiserens frikøbsklausul på 57 millioner Pund.

Og rygterne er begyndt at tage til. Det sker, efter Lisandro Martínez i sidste uge skød med skarpt mod Uniteds ledere. Argentineren manglede ambition på transfermarkedet, hvor United gik stille med dørene.

Lisandro Martínez’ kommentarer skulle ifølge flere medier være en kollektiv følelse i omklædningen. At klubbens ledelse ikke har gjort nok for at hjælpe holdet – og Carrick – med at kunne gøre det endnu bedre.

Den følelse skulle Bruno Fernandes også sidde med. Kaptajnens kontrakt udløber til sommer, men United har en option på yderligere et år.

Portugiseren selv har ifølge flere medier ikke tænkt sig at skrive under på noget som helst, hvis der ikke er et reelt projekt.

Ikke nok med, at Bruno Fernandes – ligesom store dele af truppen – mangler ambition fra de høje herrer i jakkesæt, specielt sportsdirektøren, Jason Wilcox, er en gammel flamme ikke helt slukket.

Rúben Amorim, der har fået en fremragende start i Serie A med AC Milan, blev ikke behandlet ordentligt. Truppen kunne lide Amorim og stolede på, at hans visioner nok skulle flaske sig på et tidspunkt. For præcis et år siden, slog United Liverpool på Anfield. Ugen efter, kørte de Brighton rundt.

Amorim var forholdsvis populær i Manchester United. I hvert fald hos spillerne.

Truppen følte sig forladt og forrådt over ikke at blive hørt, da en intern krig mellem netop Wilcox og Amorim kostede sidstnævnte jobbet. Især landsmanden Fernandes.

Det har fået Bruno Fernandes til at overveje, om det er en god idé at blive i Manchester United.

Luckhurst med afsløring: Måtte ikke snakke med pressen

Flere medier skrev i weekenden og denne mandag, at der er par forhindringer i forhandlingerne med Bruno Fernandes.

Bruno Fernandes er 32. Manchester United er ikke nødvendigvis klar til at give Bruno Fernandes en særlig lang forlængelse.

Hvis det skulle være, vil det blive en kontrakt, der lægger vægt på, hvor meget han optræder på holdet. 

Bruno Fernandes derimod vil gerne have en længere kontrakt, men har stadig de ovennævnte skrupler. Hvilket hold er det, han skal repræsentere? Hvilket projekt, siger han ja til? Stoler han på ledelsen? Fyrer de endnu en træner?

Ikke overraskende er flere klubber begyndt at holde øje med situationen. United og Bruno Fernandes har været i forhandlinger i ganske lang tid. De første forlydener kom i sommers, men de to parter er tilsyneladende stadig ikke tæt på en aftale.

Gary Neville roser Baleba efter Leeds-kamp

Det har fanget især Galatasarays opmærksomhed. Den tyrkiske storklub skulle ifølge Transfermarkt være klar til at hente portugiseren til sommer, men også allerede i januar.

I hvert fald, er det sådan de tyrkiske medier drejer sagen, selvom de notorisk er eksperter i tabloidpresse på de breddegrader.

Det tyrkiske medie Fanatik skriver, at Bruno Fernandes er træt af at hylde Uniteds historie og vil have, at ledelsen sætter en seriøs dagsorden for fremtiden.

Mediet uddyber og skriver, at Bruno Fernandes har takket nej til Uniteds seneste bud – og det har fået Gala til at tro endnu mere på tingene – allerede fra januar.

TEAMtalks journalister melder til gengæld, at ledelsen i Manchester United ikke har i sinde at lade kaptajnen gå, men at der er overvejende uvished om, hvor lang tid, han kan levere på allerøverste niveau.

Kommentar: Hvis ikke Carrick, hvem så?

Skriv et svar
Forrige artikel

United gjorde det til fem i streg mod Charlton

ANNONCE