Medier: Dortmund overvejer stort United-bud på Sancho

Ifølge blandt andet Sky Sports har Manchester United budt over 75 millioner pund på Jadon Sancho – et bud, som Dortmund i øjeblikket skulle overveje at acceptere.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Borussia Dortmund har lavet en gentleman-aftale med Jadon Sancho om, at hvis det rigtige bud kom på ham, så ville de være villige til at lade englænderen gå.

Danske Christian Eriksen har fået nummer 14 Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Vi har i mange måneder hørt, at dén pris skulle ligge på 90 millioner euro (77 millioner pund), og nu melder Sky Sports, at Manchester United har sendt et bud på over 75 millioner pund afsted efter Jadon Sancho.

Samtidig har Fabrizio Romano blandt flere fortalt, at man kommer tættere og tættere på en aftale, hvor personlige detaljer længe har været på plads, men det altså er et spørgsmål om strukturen.

Daily Mail og Sky Sports rapporterer tilmed, at Manchester United skulle have bøjet sig og giver mere “up front” – altså første betaling – end planen oprindeligt var, men at der også kommer til at være fremtidige betalingsrater i handlen.

Fornemmelsen er, at vi nok bliver meget klogere på hele sagaen indenfor de næste par dage – måske endda timer – og forventningen blandt alle parter skulle være, at man får en aftale på plads i løbet af dette vindue, i modsætning til seneste sommer.

Vi kommer til at opdatere jer på vores Twitter-profil, hvor vi vil viderebringe nyheder og opdateringer i sagen, såfremt der skulle komme nogle.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Christian Eriksen skal spille i nummer 14

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

PL 2021/2022: United møder Leeds på Old Trafford i 1. runde

Næste artikel

EM-karakterbogen: Runde 2

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share