MEN: Glazer skyld i firedobling af billetpriserne

“Maksimere indtægterne generet ud fra billetpriser og forstærkede stadion-faciliteter”, sådan planen for Manchester Uniteds fremtid. Manchesters lokalavis…

“Maksimere indtægterne generet ud fra billetpriser og forstærkede stadion-faciliteter”, sådan planen for Manchester Uniteds fremtid.

Manchesters lokalavis, Manchester Evening News, retter i en artikel kraftig kritik af Manchester Uniteds ejere, Glazer-familien, som forleden satte priserne op endnu en gang.

Avisen er kommet i besiddelse af interne dokumenter, som viser at Glazer-familien har ignoreret deres egen forretningsplan og istedet udnyttet Uniteds nuværende succes til at sætte priserne kraftigt i vejret.

Oprindeligt var stigningen i billetpriserne planlagt til at være 2.5%, men hen over foråret valgte Glazer-familien at trodse både United og deres egen forretningsplan og sætte dem op med helt op til 14%, som er gældende fra den kommende sæson.

Dette sker efter at de allerede i deres første år satte priserne op med 12.5% i gennemsnit.

Stigninger til der bliver tomt

Citatet i starten af denne artikel kommer fra dokumentet, som avisen er i besiddelse af, og det hentyder – ifølge avisen – at billetpriserne vil stige inden det begynder at koste komme siddepladser på Old Trafford. Netop som supporterne frygtede, da Glazer for to år siden købte United.

Manchester United og Glazer er blevet kritiseret af både fans og politikere for at sætte priserne op uden grund, således kommer den nye tv-aftale på flere milliarder kroner ikke til gavn for nogen supportere.

Glazer nægter at udtale sig

Som det er sædvanen tro, så har Glazer valgte ikke at udtale sig til avisen ovenpå disse beskyldninger.
En talsmand udtaler blot:

“Vi vil ikke kommentere denne sag udover at sige at prisen repræsenterer en fantastisk værdi for fansene”.

Samme kommentar lyder det ifølge avisen fra Manchester United.

Supportergruppen, Manchester United Supporters Trust, som netop frygtede dette ville ske under Glazer, siger til avisen at de mener Glazer skal passe på med den farlige leg med supporternes loyalitet:

“Mange af vores medlemmer klager over disse stigninger for tredje sæson i træk. At betale 14% mere ovenpå sidste sæsons stigninger vil gøre at mange ikke har råd til at forny deres sæsonkort.
Oveni det kan de risikere at skulle betale over 250 pund ekstra for cup-kampene(som alle sæsonkortholdere nu skal købe).”

“Der er en følelse af krænkelse over hvordan deres kærlighed overfor klubben bliver udnyttet under Glazers ejerskab, specielt når klubben tjener så meget med den ny tv-aftale.
Det virker tydeligt udfra de fortrolige dokumenter, at Glazer forsøger at komme afsted med højere stigninger end planlagt, fordi Sir Alex har gjort et så stort stykke arbejde.”

Forrige artikel

To gange Ronaldo

Næste artikel

Sir Alex inviterer Larsson

ANNONCE