Miller har fået løbepas

Liam Miller har aldrig overført sin succes fra AGF og Celtic til Old Trafford. Skridtet fra Celtic til Manchester United viste sig hurtigt for stort, og…

Liam Miller har aldrig overført sin succes fra AGF og Celtic til Old Trafford. Skridtet fra Celtic til Manchester United viste sig hurtigt for stort, og ireren har ikke fået mange chancer.

Ifølge Teamtalk.com har Sir Alex ikke overraskende givet Uniteds nummer 17 lov til at finde sig en ny klub. I sidste sæson var Miller udlejet til Leeds, hvor han efter bulletinerne gjorde det hæderligt, men ikke mange havde forventet, at han ville få chancen i Manchester af den grund.

Millers afgang mangler endnu at blive blåstemplet officielt af klubben, men skifter “Keanes afløser”, vil han være den anden midtbanespiller i førsteholdstruppen, der får lov at søge nye græsgange denne sommer. Quinton Fortune var den første.

Forrige artikel

Gill hjem fra Sydafrika

Næste artikel

Rooney: Det var et sk(r)idt uheld

ANNONCE