Den engelske tabloid-avis Daily Mirror skriver i dag, at spekulationerne, om at Glazer-familien vil fyre Sir Alex Ferguson til sommer, fortsat tager til.
De 3 Glazer-sønner blev i går ydmyget ved at tage hele vejen fra fars mægtige palads i Florida over atlanten til Manchester, hvor de så deres 8 milliarder kroner dyre investering spille uafgjort med upåagtede Villarreal.
Gårsdagens resultat har blot sat endnu mere skub i spekulationerne, og avisen peger nu på, at Juventus-træner Fabio Capello kan blive den ny manager.
I starten af denne uge lød der ellers historier fra Spanien om, at Real Madrid havde sikret sig Capello til sommer, men italienerens kontrakt udløber først i 2007, men han kom i går med følgende udtalelse.
“Jeg er bundet til Juventus for endnu en sæson, men jeg er meget glad for interessen for mig fra andre klubber. England er et land, hvor jeg altid har villet hen,” udtaler Capello ifølge sladderavisen.