Mitten: Valdes sagde nej til Liverpool

Victor Valdes takkede nej til både Liverpool og Juventus for at skrive kontrakt med Manchester United. Det skriver Andy Mitten i en klumme for Espn.

Flere måneders rygter kulminerede i går, at da Victor Valdes skrev under på en 18 måneder lang kontrakt med Manchester United. I mellemtiden havde spanieren både fået tilbud fra Liverpool og Juventus. 

Sådan lyder det fra Andy Mitten, der i en længere årrække har fulgt United og som er anerkendt i den engelske journaliststand for sit brede kildenetværk i klubben. 

– Liverpool ville have Valdes, og der var også et tilbud fra Juventus. Ingen af klubberne føltes rigtig for ham, især Liverpool, selvom deres målmandssituation er langt mere ængstelig end Uniteds, og at han kunne have været et realistisk førstevalg, skriver Mitten i et blogindlæg på Espn. 

32-årige Valdes har været klubløs, siden hans kontrakt med FC Barcelona udløb i sommer. 

Siden oktober har han fået lov at genoptræne hos United efter en alvorlig knæskade, som han pådrog sig i foråret. 

Ifølge Andy Mitten spillede van Gaal en stor rolle i Valdes’ endelige beslutning om at kalde Old Trafford for sin nye hjemmebane. 

– Valdes havde en bedre mavefornemmelse med Manchester United, bl.a. fordi han kender van Gaal og Uniteds målmandstræner, Frans Hoek, lyder det fra Mitten. 

Det var den 63-årige hollænder, der i sin tid gav Valdes debut i Barcelona. 

Med tilgangen af Victor Valdes rykker Anders Lindegaard ned som tredjevalg blandt stængerne i United, mens Ben Amos nu er nummer fire i hierarkiet. 

Ifølge Daily Mail har to sidstnævnte spillere fået løbepas af klubben. 

Forrige artikel

Valdes: De Gea er den bedste i verden

Næste artikel

Rygte: United byder på Hummels

ANNONCE