Valdes: De Gea er den bedste i verden

Victor Valdes roser sin nye kollega til skyerne, og kalder David de Gea for verdens bedste målmand.

– Jeg mener at David de Gea lige i øjeblikket er den bedste målmand i verden. Hans præstationer hver dag og ikke hver eneste kamp viser at hans niveau er meget højt. Jeg synes han er den bedste i verden, sagde Victor Valdes efter han skrev under med United.

Der venter dermed Valdes noget af en opgave, hvis han skal sende de Gea på bænken i United. Valdes har indtil videre skrevet under på en aftale med United for de kommende 18 måneder, med option på endnu et år.

Louis van Gaal præsenterede Valdes som den nye reservekeeper i United, og den tidligere Barcelona-målmand er helt på det rene med, at han i første omgang er udset til en tjans som reserve, og at han skal hjælpe David de Gea med at blive endnu bedre.

– Jeg er her for at hjælpe alle. Jeg har gennem hele min karriere altid hjulpet, trænet og guidet mine holdkammerater. Jeg er en del af dette hold, og skaber ikke problemer. Hvis jeg spiller en kamp, så tænker jeg altid på at spille godt og hjælpe mine holdkammerater, så vi sammen kan vinde kampen, sagde Valdes ved præsentationen.

Forrige artikel

Pearson udlejes til Barnsley

Næste artikel

Mitten: Valdes sagde nej til Liverpool

ANNONCE