José Mourinho udtalte i mandags, at Henrikh Mkhitaryan ville være involveret i dagens kamp mod Feyenoord. Og ganske rigtigt startede armeneren inde i aftenens 4-0 sejr over hollænderne.
– Det var en fornøjelse at spille igen og starte kampen. Jeg forsøger at gøre mit bedste, og det var et godt resultat, udtaler Mkhitaryan til BBC.
– Det har været svært at se holdet fra sidelinjen, men du må være passioneret og arbejde hårdt. Jeg håber, at det er en ny start for mig.
Det bliver derfor spændende at se om dagens præstation resulterer i mere spilletid til kantspilleren. Næste mulighed bliver i søndagens Premier League kamp mod West Ham.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her