Mourinho: Derfor er Mkhitaryan ikke startet inde endnu

Jose Mourinho forklarede på gårsdagens pressemøde, hvorfor sommerens nyindkøb fra Dortmund endnu ikke har startet inde for United.

Henrikh Mkhitaryan blev hentet til United for omkring 27 millioner pund i sommers, og der var med det samme store forventninger til nyindkøbet fra tyske Borussia Dortmund, som sidste sæson sprudlede med mål og assists i Bundesligaen.

Men den armenske profil startede på bænken i Community Shield mod Leicester og i premieren mod Bournemouth. Jose Mourinho forklarede dog på gårsdagens pressemøde, hvorfor den offensive kreatør endnu ikke har figureret i startopstillingen.

– Muligheder. Jeg læste kampen mod Leicester, og følte vi havde mest brug for Jesse Lingards fart, mens vi i kampen mod Bournemouth ville få gavn af Juan Matas defensive arbejde som gardering mod deres høje pres, ligesom han kunne finde rum mellem deres kæder.

– Jeg besluttede begge gange at spille Rooney tæt på Zlatan, og så ikke starte med Micki. Jeg følte bare, at Lingard og Mata var bedre muligheder i disse kampe, derfor den beslutning, lød det fra Mourinho.

Beslutningerne om at starte med Lingard og Mata, kan man ikke klage over, da begge har bidraget med sejre og med scoringer. Men chefen har fortsat store forventninger til Mkhitaryan, der kan få chancen fra start i aftenens hjemmekamp mod Southampton.

– Når man køber en spiller, er der nogle managers som bruger ham hele tiden, for at bevise det var et godt køb. Sådan er jeg ikke. Holdet kommer før mig, og jeg gør hvad der er bedst for holdet.

– Men jeg siger hele tiden, at Mkhitaryan er en fantastisk fodboldspiller, der vil give os en masse i løbet af sæsonen, lyder det fra Mourinho i følge manutd.com

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Shaw nyder kreativ frihed under Mourinho

Næste artikel

Pogba starter inde mod Southampton

Relaterede artikler
Total
0
Share