Mourinho: En nem kamp at vinde

Manchester United-manager Jose Mourinho var frustreret over, at United ikke fik sejren mod Leicester, hvor det endte med 2-2, selvom United vadede i store chancer.

Manchester United smed to dumme point i Premier League lørdag, da Leicesters ti mand reddede 2-2 i overtiden. United havde dog chancer nok til at have lukket kampen før udligningen, og derfor var manager Jose Mourinho naturligvis frustreret.

– Vi vandt ikke, fordi vi misbrugte utrolige chancer. Jeg vil næsten kalde dem joke-chancer, siger Jose Mourinho til Sky Sports.

– Så det var en samling af flere fejl i en kamp, der var nem at vinde. Jeg sagde til spillerne i pausen, da det var 1-1, at det var en nem kamp at vinde. Realiteten er, at den endte 2-2. Nogle gang laver man fejl uden at blive straffet for det. 

– Vi blev straffet for vores fejl. Det var en nem kamp at vinde, og vi gjorde alt for at vinde, men når man brænder store chancer og smider lette bolde væk… Vi var barnlige i deres felt og barnlige i vores felt, og det blev vi straffet for.

Pointtabet betyder, at der nu er 13 point op til Manchester City.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

United smed sejren mod Leicesters ti mand

Næste artikel

Mourinho raser over Pogba-spørgsmål

ANNONCE