Mourinho glad for både præstation og sejr

Jose Mourinho var tilfreds med, hvad han så sit hold præstere i aftenens 4-1 sejr over West Ham.

Jose Mourinho er en glad mand oven på sit holds knusende sikre 4-1 sejr over West Ham, hvor spillet var fritflydende og hvor United gang på gang fik spillet sig frem til åbne målchancer.

Særligt er Mourinho tilfreds med, hvordan holdet lykkes med at konvertere de mange skabte chancer til mål. Det fortæller han ifølge BBC Sport efter kampen.

– Aftenens præstation er noget, vi er blevet vant til. Vi spiller glimrende hjemme, og i dag var ingen undtagelse.

– Efter West Hams mål havde vi 10 minutter, hvor vi var påvirkede af det. West Ham havde et skud på mål, og de scorede. Men i anden halvleg fik vi selvtilliden til at spille smukt angrebsfodbold, lyder det fra Mourinho, der også løftede lidt af sløret for sin peptalk i pausen.

– Jeg sagde til spillerne i pausen, at det ikke var muligt at spille så godt – for så at stoppe med at spille fodbold på grund af et mål imod sig. Jeg sagde til dem, at de skulle glemme deres ufortjente mål, at vi skulle bevare vores tro på tingene og komme videre.

– Så målene plus præstationen betyder ægte glæde for mig.

United kan passende tage det gode spil fra aftenens kamp med sig, når de på søndag møder Everton på udebane i Premier League. Der er kick off på Goodison Park kl. 17.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

United møder Hull i EFL cup-semifinalen

Næste artikel

Mkhitaryan tilfreds med kampen

ANNONCE