José Mourinho er typen, der ikke lægger fingre imellem, hvis han er utilfreds med sine spilleres engagement og arbejdsplads.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Flere gange i denne sæson har han hængt spillere som Luke Shaw og Chris Smalling offentligt til tørre, fordi han ikke mener, at de yder nok.
Portugiseren lader dog til se et stort potentiale i Uniteds unge stjerneskud, Marcus Rashford, der spillede en ganske hæderlig kamp for gæsterne i aftenens EL-semifinaleopgør mod Celta Vigo. Og vandt kampen for United med et fremragende frisparksmål.
Efter kampen var Mourinho fuld af rosende ord om sin unge angriber, og Rashfords flotte frisparksmål er et resultat af hans flid på træningsanlægget, siger han:
– Marcus Rashford er en 19-årig knægt, der elsker fodbold. Han bliver på banen en halv time efter træning for at træne frispark, og han tager chancerne, når de kommer.
– Han træner og træner og træner, så man glemmer næsten hans alder, lyder det i rosende vendinger fra Mourinho til BBC Sport efter kampen.
Det var Rashfords mål nummer 19, siden han bragede ind på førsteholdet i sin debut mod FC Midtjylland for blot lidt over et år siden.
Få pladser tilbage: Refundérbar rejse til Europa League-finalen! Læs mere her
Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?
Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk